Anders er markedschef for det private marked. Han arbejder sammen med developere/projektudviklere, investorer og almene boligforeninger, når det kommer til de tidlige faser, hvor opgaverne ikke er udbudspligtige.
Anders har været hos KANT i mange år – først som kreativ ansvarlig, adm. direktør og indehaver og nu som markedschef.
Gennem sin tid hos KANT har Anders været involveret i mange af de nu færdige byggerier, hvilket gør, at han har et indgående kendskab til KANTs projekter og helhedstanker om økonomi, bygbarhed og byggeteknik, hvilket er en styrke i hans møde med kunderne. Anders er god til at lytte til kunders behov og ønsker og sammen med dem at finde frem til, hvilken vision de har for projektet. Anders´ erfaring fra udvikling af koncepter og hovedgreb gør, at han efter hvert møde med kunderne kan sætte rammerne for opgaven og bedre give en retning, når projektet gives videre til projektteamet. På den måde bliver forudsætninger og behov fra kunden altid overleveret på den rigtige måde.
Uddannelse
Arkitekt MAA
DGNB-auditor
Karl-Martin er ansvarlig for den arkitektoniske udvikling på KANT samt chef for KANTs forskningsenhed Agenda.
Med ansvaret for den arkitektoniske udvikling er det Karl-Martins opgave at lede og fastholde KANTs arkitektoniske ambition og vision - fra strategi til projekt - indenfor tegnestuens to segmenter Bolig og Undervisning. Karl-Martin står for den strategiske udvikling af KANTs sagsarkitekter gennem tegnestuens sagsarkitektforum. Her er det hans ansvar at udvikle de arkitekturfaglige kompetencer hos arkitekterne samt udvikle og implementere KANTs designprocesser, metoder og redskaber i de forskellige teams.
Som designansvarlig partner er det Karl-Martins rolle at udvikle KANTs større projekter og konkurrencer. Derudover deltager Karl-Martin i udviklingen af mange andre projekter gennem daglige designmøder – Pinups - hvor projekternes arkitektoniske kvalitet sikres. I det strategiske arbejde med den arkitektoniske udvikling er Karl-Martin Teamleder for KANTs forsknings-/ innovationsenhed, Agenda.
Eksternt er Karl-Martin jævnligt oplægsholder og med i paneldebatter, hvor han præsenterer KANTs arbejde og er aktiv i den internationale arkitektfaglige debat.
Sideløbende med arbejdet ved KANT er Karl-Martin er adjunkt ved KADK - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur – hvor han indgår som underviser og censor.
Uddannelse
Arkitekt MAA
Bygningskonstruktør
Sebastian er ansvarlig for udvikling af almene boliger hos KANT og deltager i den strategiske udvikling af KANT sammen med den øvrige ledelse.
Sebastian har det overordnede ansvar for at udvikle KANTs almene boligprojekter – særligt ift. nybyggeri af både ungdoms-, familie- og seniorboliger. Han arbejder tæt sammen med almene boligforeninger i de tidlige faser for at skabe nye attraktive boliger inden for rammebeløbet. Sebastian har gennem sine mange almene projekter fået en enorm viden og erfaring indenfor det almene boligområde, hvilket er en stor fordel i udviklingen af nye projekter.
Sebastians styrke ligger i hovedgrebstanken og i de tidlige faser med disponering af en bebyggelse og i at finde det bedst mulige afsæt for at lave en bebyggelse, der har potentialet til at udvikle og understøtte fællesskabet, hvilket er et vigtig element, når vi snakker almene boliger. Sebastian sætter fællesskabstanken højt og forstår at integrere både små og store fællesskaber i projekterne.
Udover at være en stærk projektleder har Sebastian stor erfaring inden for 3Dskitsering og projektering samt visualisering. Han udvikler koncepter igennem kreative og innovative processer, hvor projektets egenart dikterer, hvilke værktøjer der skal tages i brug. Sebastian fokuserer i konceptudviklingen på den klare forbindelse mellem det fysiske og sociale miljø. Socialt bæredygtigt design er et designparameter, som fremmer menneskers tilknytning og naboskab ved at fokusere på den sociale infrastruktur i udformningen af det fysiske miljø.
Uddannelse
Arkitekt MAA
Uffe er markedschef og ansvarlig for strategiske samarbejder og samarbejdsrelationer, hvilket han har indgående kendskab til og erfaring med gennem KANTs to strategiske partnerskaber: ByK med TRUST for Københavns Kommune og &OS – Byggepartnerskabet for KAB. Uffe har som ressourcechef på de to partnerskaber været med til at løbe samarbejderne i gang og har derigennem fået en stor viden og erfaring med at etablere et projektkontor, hvilket han også har gjort på en række internationale projekter i Dubai.
Uffes kompetencer ligger i at udvikle de nye samarbejdsformer/-modeller, hvor det integrerede projektdesign er med til at binde de forskellige fag sammen. Denne samarbejdsform er bl.a. med til at sikre, at fx udførelsen bliver tænkt ind i de helt tidlige faser af projekterne, hvorfor Uffe også har det nødvendige overblik over alle byggeriet faser – fra idégenerering til det færdige produkt og drift af byggeriet.
For Uffe er det den fornemste opgave at skabe en samarbejdskultur, hvor man får mennesker til at arbejde sammen og blive begejstrede for hinanden, så man kan få selv de svære projekter til at lykkes.
Uddannelse / efteruddannelse
Arkitekt og bygningskonstruktør
Underviser i budgettering og økonomistyring på Byggeøkonomuddannelsen
Projekteringslederuddannelsen, fast underviser / Byggeøkonomuddannelsen
CBS og Danske Ark / Forretningsudvikling og Strategisk ledelse
Sweco Danmark A/S
Ørestads Boulevard 41
2300 København S
Medlem af Danske Ark
+45 7220 7207
info@kant.dk
job@kant.dk
CVR: 48 23 35 11